Til lange aftner

Jeg indrømmer at være faldet pladask i et hul i går... Det gik så blandt andet ud over jer, der læser med.

På hylderne her hjemme er der mange bøger. Ikke så meget nips - det er der ikke plads til :-) Mange af bøgerne har været læst en-to-tre gange. Og så er der dem, der pænt står og venter på at det bliver deres tur. Dem er der en del af. Både dem, der er for sjov, og dem, der er relevante for arbejdet. Efter at have genopdaget biblioteket har jeg nu også en liste på min computer, over bøger jeg kunne tænke mig at læse. Forsiderne her er et udpluk. Kender du nogen af dem, og kan du anbefale (eller det modsatte) nogen af dem?

Alt det jeg ikke kalder mig selv.

Der er ting, jeg kalder mig selv, når ingen andre hører det. Nogle gange overhører de det, eller fanger det i tonen jeg snakker på. Så er det de siger "Du er for hård ved dig selv" eller "Er du okay?" eller også griner de og siger de også kan have det sådan med sig selv.

Men der er også de ting, som jeg ikke kalder mig selv. Fordi jeg ikke vil være ved det. Fordi jeg ikke har ordene. Fordi jeg ikke kan lide det, de betyder.

Der findes en historie om at Jesus møder en kvinde, hvor dem, omkring kalder hende "sådan én". Du ved, på den der generaliserende og nedsættende måde, som vi ind i mellem taler om andre på. Der er ting, jeg ikke kalder mig selv, fordi jeg ikke vil være "sådan én".

Men hvad gør man, når man nu er "sådan én"? Kvinden i historien var "sådan én", som de snakkede om. Hun var oven i købet blevet taget på fersk gerning, så der var ingen mulighed for at skjule, glemme eller benægte. Måske havde hun aldrig regnet med at stå i sådan en situation. Måske kunne hun slet ikke genkende sig selv mere. Måske var hun i tvivl om, hvordan hun var kommet dertil. Måske hun ikke brød sig om, at være "sådan én", men nu, taget på fersk gerning, var der ingen andre muligheder.

Jeg kalder ikke mig selv barnløs. Jeg har ingen kategori der hedder det. Jeg taler ikke om ufrivillig barnløshed - for mit eget vedkommende. Men jeg er det. Jeg føler det. Jeg vil bare ikke så gerne kalde mig selv det. (Lige som jeg heller ikke vil have nullermænd i krogene, mad der bliver for gammelt i køleskabet, eller tåbelige uenigheder med gemalen.) Men jeg er det, og jeg føler det. Jeg føler stikket fra at være "sådan én", der stadig ingen børn har, mens dem, der også ventede har fået deres, og født dem, og fået dem døbt, og holdt den første fødselsdag. Jeg har igen ikke lyst til at tage på besøg der, hvor det kommer til at handle om små-børn.

Jeg er ikke helt sikker på, hvordan Jesus gjorde det, men han fik alle dem, der pegede fingre ad kvinden, fordi hun var "sådan en kvinde" til at frafalde deres anklager og gå deres vej. Og han fik kvinden til at se op, og gå derfra fri og tilgivet; set for den, hun var.

Der er ting, jeg ikke kalder mig selv. Fordi jeg ikke har lyst til at være "sådan én". Men måske er det nødvendigt, for at blive set, som den jeg er?

En bøn

Jeg er i færd med at planlægge gudstjenesten på søndag i Esbjerg. Vi skal markere og glæde os over vores bslutning om at være grøn kirke. Grøn kirke.dk har nogle meget smukke bønner. Her er et eksempel:

En bøn på baggrund af den gammeltestamentlige salme 24

”Jorden med alt hvad den rummer,

verden og dens beboere, tilhører Herren,

for han har grundlagt den på havene,

grundfæstet den på strømmene.”

Herre! Din verden er i fare

Fjenden gemmer sig bag lovfæstede rettigheder og skepsis,

parat til at plyndre, ja voldtage din Jord.

Vi skriger til dig, Herre, beskyt din skabning,

forsvar dine hænders værk.

Frels vores generation fra dens afhængighed af fossile brændstoffer.

Vask vores hænder for den beskidte energi, som de klamrer sig til.

Rens vore hjerter for begæret efter mere og mere.

Vend vore sjæle væk fra materialisme

og vore længsler fra at tage og tage fra din hellige, begrænsede jord.

Giv os syn for de velsignelser, der bliver vores,

hvis vi vender os væk fra afgudsdyrkelse og pengetro

og i stedet bøjer os for visdom i din sandhed.

Lad mænd og kvinder indse, at sand lykke

er at nyde din jord som det var din og ikke din fjendes intention

Vis os at en mere hensynsfuld og enkel livsstil

vil lade os erfare din herlighed mere klart.

Lad din herlighed, som er herlighedens konges herlighed, gennemstråle hele dit kongerige.

”Løft jeres hoveder I porte, løft jer I ældgamle døre, så ærens konge kan komme ind. Hvem er ærens konge? Det er Herren stærk og mægtig”.

© Ruth Jarman 2006. Fra ECENs materiale ”Choose Life” 2008. På dansk ved Martin Ishøy

Hvad skal det til for?!

Efter weekenden har jeg følgende spørgsmål: Hvorfor smadre ovnen, hvis du vil løbe med computeren? Hvis du vil have sparegrisen, hvad gør det så nødvendigt at skære i sofaen? Og hvis du gerne vil rode i andres ting, kunne du så ikke gå i en genbrugsbutik, istedet for at bryde ind hos en almindelig familie?!

Jeg forventer ikke, at du, der læser her, kan svare mig på spørgsmålene. Det håber jeg egentlig ikke du kan. Men måske kan du dele min undren, og min omsorg for familien, det gik udover.

I for is

Så er vi kommet til I i ABCtemaet. Måske kommer der flere bud herfra, for jeg har været nødt til at tænke, og så kom der flere gode idéer :-)

Første er I for IS. Is er noget særligt og noget godt. Is er forkælelse.

Da jeg var barn og vi var på ferie i Sverige husker jeg en sommer hvor aftalen var at vi hver dag måtte for én is. Det var vildt. Tænk hver dag at måtte spise en is! Det var dengang Magnum var ny, og jeg elskede chokoladen og mandlerne.

Det første år Duncan og jeg var gift, boede vi 10 minutters gang fra en lille kiosk i vores lille landsby, og når vi var trætte af at læse eller skrive opgaver, tog vi en pause ved at gå ned og købe en is. På vejen hjem stoppede vi ved broen, der gik over the Derwent, og kiggede på vandet, der strømmede forbi. Kunne vi finde et par pinde, spillede vi også Pooh stick. Traditionen med at holde is-pause holder vi stadig. Nu er vi så heldige, at der er åbnet en lille italiensk isbutik, 3 minutters gang fra hvor vi bor, og en sommereftermiddag er det den bedste pause!

Isen på billedet er fra en 10årsjubilæum tur til Paris sammen med min nære efterskoleveninde. En lille isbutik tæt på Notre Dame, som lavede kunstfærdige is. Åh det var godt!

Hvornår spiser du is?

Dagens mand i skysovs

Vi har været et smut i Ålborg i dag for at fejre min yngre bror. (Jeg skriver med vilje ikke lille, for han er noget kun højere end mig) Han havde sin fagprøve i dag, og selvom han inden har bedyret at "Det er jo ikke atomfysik", så var det jo alligevel spændende :-) Opgaven han skulle fremlægge er skrevet over en forretningsplan, som han agter at føre ud i livet begyndende fra nytår. Han er sej, og jeg er stolt af ham. Han har integritet, og er et af de mennesker jeg kender, som jeg ved, står ved det han siger og tror på.

Derfor forventede jeg heller intet mindre end et super resultat. Altså ikke på en "hvis-du-ikke-gør-det-sådan-kan-jeg-ikke-li'-dig"måde, men på en "jeg-tror-på-du-kan-det-her"måde. Og det ku' han. Eftersigende gav opgaven hans lærer kuldegysninger - så kan det ikke blive meget bedre, kan det?!

Her får I logoet på hans kommende firma:Det skal hjælpe mennesker, der ikke har et klap forstand på biler, og hvilken der skal anskaffes til hvad, og hvilken der så er bedst at investere i, men som skal ud og have én af slagsen. Gad vist hvorfor jeg blev spurgt om at være forsøgsperson?!

Tro om igen

For længere siden end jeg kan huske hvornår, begyndte jeg at rette mine bryn. Jeg kan stadig huske første gang, jeg fik bryn på en klinik, selvom jeg ikke kan huske hvornår det var. Jeg kan huske at det gjode ondt, at jeg var helt rød bagefter, og at det var med en vis lettelse jeg så mig selv i spejlet bagefter. Jeg var afsted med en veninde. Siden da har pincetten og jeg været nære bekendte.

Efterhånden har jeg lært, at jeg øjensynligt har misundelsesværdige øjenbryn. Fordi de er mørke, nærmest sorte, og fordi der er masser af dem.... Tjaeh, sådan har jeg ikke lige opfattet det selv. Med jævne mellemrum (= max en gang om året - nogle gange hver andet) finder jeg så en klinik, hvor de kan gå mine bryn efter og se om jeg gør det helt skævt. I dag var sådan en dag. Jeg skulle have været SÅ smuk..... Det blev jeg så ikke.

Istedet blev jeg fortalt, at mine bryn knækker på den forkerte tredjedel, og så blev jeg sendt hjem med besked om ikke at røre min pincet I TRE HELE UGER!!! "Jamen", udbrød jeg forfærdet og vantro "Det kommer jo til at se tosset ud." (Mens jeg hurtigt scannede min kalender i hovedet: hvor mange gange skal jeg se præsentabel, lækker eller bare velsoigneret ud den næste tid?) Hertil svarer den storsmilende og rare kosmetolog: "Ja, det gør det." (Fedt! hvad skal det så til for?!) "Til gengæld får du fantastisk smukke øjenbryn, når du så har været her igen om tre uger. Det må være motivationsfaktoren." Jo tak. Lidt smigret må jeg være blevet, for jeg gik med til det. TRE UGER! Vær søde ikke at grine for højt hvis I ser mig inden .....